Om mig

 

Mit navn er Valdemar. Jeg er 39 år, bor i Gl. Tølløse og arbejder til hverdag som IT konsulent og udvikler.

Baggrund

Min interesse for computere og programmering begyndte allerede i 8-10 årsalderen, med at lave små spil på Commodore 64 (Basic og Comal 80). Med alderen og nyere udstyr opgraderede jeg til DOS-systemer og mere moderne sprog (C++, Turbo Pascal), og i gymnasiet vidste jeg, at IT skulle være min fremtid.

Det blev senere hen til en kandidatgrad i datalogi (cand.scient.dat) fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet (DIKU) i 2012 og derfra en karriere som udvikler og IT-konsulent.

Både i fritiden, studietiden og som professionel har jeg igennem tiden været involveret i mange store som små projekter. Jeg har haft forskellige roller fra projekt til projekt: Frontend-, backend- og fullstack-udvikler, rådgivende konsulent, arkitekt, team-lead og projektleder.

Jeg startede oprindeligt enkeltmandsvirksomheden Rørbech IT i 2014, bare som et hobbyforetagende ved siden af mit faste arbejde. Det kørte uden den helt store aktivitet, men efter en god håndfuld år som fuldtidsansat (gen)opstartede jeg rigtigt virksomheden som selvstændig på fuldtid. Her gør jeg nu brug af mine erfaringer fra tidligere ansættelser, bl.a. som Senior Architect, System Consultant og Developer i diverse konsulenthuse og bureauer.